Alcudia stranden

IMG_6480

Stranden på Alcudia ser sådan ud på alle billeder vi havde set på nettet hjemmefra, og præcis sådan så den også ud da vi ankom første dag på hotellet. Det er en dejlig strand der er god for både børn og voksne. Stranden er meget bred, fyldt med solstole hvis man er til det, men der er også store pladser hvis man bare vil lægge på håndklædet. Stolene koster 4,5 EUR pr. styk for en hel dag der hvor vi var, og så følger der en lille flettet parasol med.

IMG_6155

Stranden er meget ren, og gæsterne er gode til at bevarer dette. Alligevel går der folk rundt hele tiden, og samler det affald der nu måtte ligge. Tager man hun med skal man selv samle op efter dem. Gør man ikke dette på stranden, koster det en bøde på 600 EUR!! Sikke en dejlig regel man også burde indføre i Danmark. I byen var der halv pris, og her kostede det “kun” 300 EUR at vende ryggen til hundens efterladenskaber.

IMG_6126

Vi var meget på stranden, og børnene elskede den. Meget af tiden foregik ude i vandet, og farverne er som sagt præcis som man ser det på billedet. Vandet var meget klart, og der er lavvandet et langt stykke ud. Der var ingen tang, vandmænd eller andet vi kender herhjemme fra Danmark. Kun dejligt fint hvidt strandsand, og vand der nærmede sig 30 grader (august). Det var vildt lækkert, og pga. det høje saltindhold i vandet, er det ekstra nemt for børnene at holde sig oppe når de svømmer. Især den mindste på 4, lærte næsten at svømme med blot et par vinger som ekstra hjælp.

Har man lyst kan man få en tur på vandscooter, sidde bagpå bananbåden, eller komme højt op med parasailing. Det koster fra 10 EUR og op, men så har man også fået sig noget af en oplevelse. Vil man gerne af sted lidt længere tid, kunne man købe plads på en bådtur for at se andre øer, dykke ved grotter eller bare få noget vind i håret. Det var en forholdsvis dyr oplevelse, der kostede ca. 40-60 EUR pr person.

Trængte man til noget at spise, lå der flere strandbarer hvor det også var muligt at købe mad som is(2 EUR), burger(6 EUR) eller pizza(12 EUR). Maden var lækker og frisk, og de kan nemt lave det to-go.

2 thoughts on “Alcudia stranden

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *