Mallorca fashion outlet

Vi har før været i Fashion Outlet i Hamburg med stor begejstring. Vi plejer at kunne få en del timer til at gå med at shoppe i de store butikker og spise en god frokost, når sulten melder sig. Egentlig havde vi ikke planer om at besøge Mallorca Fashion Outlet. Stedet havde ikke fået de bedste anmeldelser på Trip Advisor (som vi flittigt bruger for at sortere blandt skidt og kanel), og vi boede i så tilpas lang afstand, at det ikke var værd at køre efter. Nu havde vi dog lejet en bil og sat kursen mod Palma, hvor Mallorca Fashion Outlet ligger tæt på. Da vi på vejen fandt ud af at vi næsten kørte lige forbi, tog vi en tidlig afkørsel på motorvejen. Det er super nemt at finde, og man er ikke i tvivl, når først man der de velkendte sandfarvede og hvide bygninger.

Efter hvad vi havde læst, skulle det ikke være meget besøgt, og vi havde da bestemt heller ikke besvær med at finde en parkeringsplads. Det så faktisk en anelse lukket ud, med de få biler da var kommet før os. Temperaturen var også godt over de 25 grader, så måske de fleste var taget på stranden i stedet. Fair nok, så var der mere plads til os.

Udvalget af butikker var som vi kendte det fra Hamburg. Ralph Lauren, Tommy Hilfiger, Nike og mange af de andre kendte mærker, ligger på rad og række. Der var ikke vildt gode tilbud over det hele, så man skulle lige kigge sig godt for. Sidst jeg var i Ralph Lauren stod jeg i kø i næsten i time, for at komme til kassen. Her var der kun én foran mig, så efter 5 minutter, var jeg ude igen.

Hele stedet bar præg af at være rent og pænt. Der var grønne planter over alt, og store flotte blomster. I den ene ende af parken, ligger alle restauranterne. Her valgte vi det første og bedste sted, der antydede at børn var uvelkomne. Det var ugens absolut dårligste måltid. Aldrig har jeg fået så kendelig og smagløs en burger, og pomfritterne var mere hvide end den vaniljeis Philip han fik til sin menu. Så har vi også prøvet det.

Alt i alt var det en okay tur. Vi vil nok ikke direkte køre efter det, men kommer vi forbi igen, tror jeg vi vælger en anden restaurant.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *