Alcudia – den gamle by

IMG_6247

 

Den gamle bydel af Alcudia, ligger få kilometer fra Port Alcudia, og er bestemt et besøg værd. Den ligger lidt inde i landet, oppe på en bakke. Bor man i den nordlige ende af Port Alcudia, og har let til bens, kan man snildt gå derop. Der går dog også busser hvert kvarter, til få euros pr billet. Hver tirsdag og søndag er der Alcudia marked, og det er noget der trækker folk til. Her kan det være svært at finde en ledig bus, så husk at være i god tid.

Kom tidligt af sted mens varmen ikke er på sit højeste. Så er det mest energi til at komme rundt i gaderne. Det første man ser, er den store mur der omkranser byen. Borgmuren og de gamle bygninger, sætter en flot kulisse blandt de gamle huse. Det er muligt at komme op og gå på muren, hvorfra man har en god udsigt over byen. Er man dårligt gående, skal man måske holde sig nede på jorden, da de gamle trapper synger på sidste vers, med sine flere hundrede år på bagen. Læser man tilbage på historien om Mallorca og de mange krige landet her undergået, kan man ikke lade være med at tænke på, hvor mange soldater der i tiden løb, har vandret op og ned af de selv samme trapper. Det er nemt at leve sig tilbage i tiden. Hele byen oser af historie.

Nede på brostenene, finder man en skøn labyrint af smalle gade der udgår byen. Overalt ser man flotte huse med skodder for vinduerne, og smukke gamle porte og døre. De mange butikker og spisesteder holder tro mod den gamle arkitektur, og falder i ét med den røde tråd man finder i Alcudia. Der bliver indrettet med respekt for de gamle bygninger, og man lader sig hurtigt forsvinde tilbage til 1400 tallet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *